Fuldkorn skal give pitabrødet renæssance

 

Det lyse pitabrød med tun og dåsemajs var et sikkert hit i 1980’erne. Siden har det runde, lyse brød fået kamp til stregen fra andet fastfood. Men nu lancerer Hatting en ny fuldkornspita, der skal give pitabrødet en sund renæssance.

 

Crepe-krøller i håret, Bonnie Tyler på kassettebånd og pitabrød på middagsbordet. Sådan så livet ud i 1980’erne. Efterfølgende har både crepe-krøller og Bonnie Tyler fået adskillige renæssancer, mens pitabrødet har måttet vente på sin. Det vil Hatting Bageri nu lave om på. Bageriet lancerer derfor pitabrødet i en helt ny fuldkornsvariant, der skal bringe den kendte fastfood-klassiker tilbage i danskernes madvaner.


- I 1980’erne var der ikke ret mange, der interesserede sig for fuldkornsprodukters gavnlige effekter. Derfor var det lyse pitabrød også vældigt populært. Det har dog ændret sig, og nu oplever vi, at flere og flere forbrugere efterspørger vores mere sunde fuldkornsprodukter. Derfor mener vi også, at tiden er inde til at lancere pitaen i en ny, sundere variant, der passer bedre til tiden, siger senior product manager Anja Hansen, fra Hatting Bageri.


Led i en fuldkornskampagne
Hatting Bageri lancerer sin nye fuldkornspita som led i den officielle fuldkornskampagne, ’Vælg fuldkorn først”, som har til formål at få danskerne til at spise mere fuldkorn. Kampagnen støttes blandt andet af Fødevarestyrelsen, Diabetesforeningen og Kræftens Bekæmpelse.


- Selvom vi generelt oplever en stigende efterspørgsel efter fuldkornsprodukter, så viser undersøgelser, at 94 procent af den danske befolkning ikke får fuldkorn nok. Det er blandt andet derfor, at vi har tilsluttet os fuldkornskampagnen, siger Anja Hansen.


Ifølge anbefalinger fra fuldkornskampagnen skal man dagligt indtage 75 gram fuldkorn. Hatting Bageris nye fuldkornspitabrød indeholder hele 53 gram fuldkorn pr. pita. Det svarer til 70 procent af den daglige anbefalede mængde fuldkorn. De nye fuldkornspitabrød er derfor også blevet forsynet med det officielle fuldkornsmærke.
 

Stammer fra Mellemøsten
Selvom pitabrødet havde sin storhedstid på de danske spiseborde i 1980’erne, så er brødets traditioner stærkere end 80’er kitch som hockey-hår og neonfarvede benvarmere. Pitabrødet har mere end 1.000 år på bagen og menes oprindeligt at stamme fra Mellemøsten.


Hattings Bageris nye fuldkornspitabrød kan fås i alle større dagligvarebutikker. Vejl. udsalgspris er 12,95 kr. for en pose med fem pitabrød.


For yderligere oplysninger kontakt:
Anja Hansen, senior product manager hos Hatting Bageri, telefon: 76 28 50 00, e-mail: anja.hansen@lantmannen.com


Pita med harissastegt kylling og gulerodssalat med æble-ingefær (4 personer):
Opskriften er udviklet af madskribent Vibeke Lehn. Tilberedningstid: ca. 25 minutter.
 
Pita med harissastegt kylling:
4 pitabrød fra Hatting Bageri
2 små stykker kyllingbryst, á ca. 150 g
Salt og peber
½-1 tsk. harissa (chili-pasta) efter smag
Lidt rucola-salat
1 tsk. olivenolie

Gulerodssalat med æble-ingefær:
2 groftrevne gulerødder
1 udkernet, groftrevet æble
2 fintsnittede tørrede abrikoser
1 tsk. finthakket eller reven ingefær

Dressing:
2 tsk. rapsolie
1-2 tsk. honning
1-2 spsk. citronsaft

Dup kyllingekødet tørt. Gnid det med krydderier, og steg det ca. 4 minutter på hver side i lidt olie. Lad det afkøle, og flæk kyllingebrysterne igennem horisontalt, således der bliver 4 flade stykker kyllingebryst.

Bland gulerødder, æble, abrikoser og