Ny og let vej til friskbagt brød
Selv med en travl hverdag kan man få duften af nybagt brød til at fylde huset. Hatting lancerer nu et sortiment af rå-dej, der gør det let for alle at servere friskbagt brød.
Når der skal være tid og overskud til både arbejde, familie, venner og fritidsaktiviteter, kan det være svært også lige at skulle stå med fingrene i dejen. Selvom vi elsker duften og smagen af nybagt brød, er det ofte svært at få presset bagning ind i en hektisk hverdag. Nu kommer Hatting Bageri med en løsning, der giver friskbagt brød – uden klistrede fingre og ekstra opvask.
Rå-dej fra Hatting er frossen, rå dej formet til boller. Dejen findes i tre varianter, så der kan både serveres friskbagte boller til fødselsdagen, mættende Havreboller til morgenbordet eller lune Rugstykker til frokosten.
- Danskerne står ofte i det dilemma, at de gerne vil lave al maden fra bunden selv – men tiden tillader det ikke. Derfor leder de efter løsning, hvor de selv kan give retten det sidste touch – uden det store besvær. Man vil gerne selv gøre tingene færdige. Det gælder også for brød, siger senior produktchef i Hatting, Anja Hansen.
En af fordelene ved rå-dejen er, at den kan bruges til meget andet end lige de boller, de er formet til. Eksempelvis kan den Nøglehulsmærkede Havrebolledej eller dejen til Hvedeboller også bruges til f.eks. snobrød, pizzabund eller tortillas, mens Rugstykkerne kan blive til et helt rugbrød.
- Det har været vigtigt for os at kombinere det nemme med fleksibiliteten. Med rå-dej har vi fundet et produkt, der giver forbrugerne alle fordelene, mens de slipper for besværet. Det bliver virkelig let at få friskbagt brød, som man selv kan bestemme udseendet på ved at lege med former, snit eller drys, siger Anja Hansen.
Rå-dej fra Hatting kan købes i større dagligvarebutikker fra slutningen af august 2010. Pris kr. 24,95 pr. pose.
Nærmere information:
Senior Produktchef Anja Hansen
Lantmännen Unibake Denmark
Telefon: 76 28 51 40